Morning suit

Morning suit

Denne spændende mulighed er for dig der har brug for at slå ordentligt fast at det også er din dag, og ikke kun brudens. Den inkluderer nemlig et fuldt tøjskift om eftermiddagen. Morning suitet bæres frem til kl 15, hvor der oftest skiftes til smoking eller kjolesæt. Sættet er en god gammel tradition, men dog ofte lidt overset, da ikke alle har budgettet til at manifestere 2 fulde sæt. Men vid at muligheden er der, og at vi elsker at hjælpe dig med dette sæt også. 


Dette sæt sammensættes af den grå eller sorte jakke med hale, en stribet buks, eller et helt gråt sæt, ligeledes med hale. Skjorten er med fransk krave, altså en cutaway skjorte. 
Man kan bruge mange kulørte veste hertil, bare farven fungerer godt med slipset eller cravaten. I Herrernes Magasin får vi lavet mange flotte silkeveste i eget design, som er yderst egnede hertil. En flot nypoleret sort sko med eller uden broque mønster bæres bedst med morning suitet. Den høje hat er grå hvis jakken er grå, og sort hvis jakken er sort. 


Hvis gommen går all in med hat og stok, er det vigtigt at notere sig at den høje hat ikke hører til i kirken. Slagvåben (stok) og hat afleveres til best man der sørger for at lægge disse i våbenhuset før kirken indtages, og best man sørger for at huske gom på hat og stok inden kirken forlades igen til hyldest og ris.

Klik her for at se mere om bryllupstøj til mænd.

Classy suit og silkevest

Smoking og Kjole og hvidt

Captain Fantastic jakkesæt