Stor fest, bryllup og cocktail : smoking eller kjole & hvidt

Smoking (black tie) eller Kjole og hvidt (white tie)? Få et godt indtryk af hvad du skal vælge og hvad vi kan tilbyde.

Sort smoking

Hvis invitationerne er sendt ud og I har inviteret til smoking (black tie), så har vi også her et stort og spændende udvalg af smokinger i mange farver, materialer og priser. Smokingen er en fantastisk bryllupsløsning. Omend det til tider siges at smokingen ikke hører til i kirken, så siger David K altid at ‘ingen sex før ægteskabet’ heller ikke nødvendigvis er en af de gamle traditioner der er blevet opretholdt. 

Smoking med hvid skjorte

Smokingen ser forrygende ud og klæder de fleste klassiske  mænd fort, det vil enhver moderne kirke kunne se. Til smokingen kan benyttes en hvid skjorte i ren bomuld med knækflip eller fransk krave. 


Mange vælger at bruge seler til smokingen, det spiller flot op mod smokingskjorten og den sorte selvbinder butterfly. Et lille ekstra plus man kan give disse fornemme beklædninger er den traditionelle cumberbund, silkemavebælte, som er aldeles på vej tilbage igen. Vi mænd kan jo ofte godt lide at benytte os af den særlige lejlighed til netop ikke at gå ned på udstyr! Hvis man foretrækker en smoking vest, så kan seler og cumberbund med fordel undlades. Smokingen rundes af med en laksko, lak-loafer eller måske endda en lakstøvle.

Kjole og hvidt

Kjole og hvidt (white tie)

Hvis invitationen siger white tie, så har vi også her hele paletten i Herrernes Magasin til at tilfredsstille enhver gentlemans ønske om at stå gom i fuld pingvin, sidstnævnte også kaldet ‘white tie and tails’.

Det er en helt igennem fantastisk følelse at være klædt på i det fulde kjolesæt, hvortil hører hvid skjorte med knækflip, hvid vest, hvid selvbinder butterfly, og ikke mindst en strålende laksko. Det er til herren der tåler at være næsten, men kun næsten, på niveau med den smukke brud. Både smoking og kjolesæt fås i en yderst komfortabel Loro Piana super 150, meget lækker og ren uld-kvalitet. Den får et naturligt shine på grund af den fine vævning. Reverset og gallonen på bukserne er selvfølgelig ren sort silke. Hvis man ønsker at kunne benytte både kjolesæt og smoking for fremtiden, så kan de samme bukser bruges til begge sæt, og det kan derfor med fordel suppleres ved samme lejlighed.

Selvom vi her bevæger os i vores topkvalitet så vil udgiften oftest stadig være holdt på niveau med eller måske endda en del under brudekjolens pris, da den jo sædvanligvis har den største plads i budgettet. Herudover er der enkelte der vælger en høj hat og elegant stok, men det er dog ofte kun for de få der virkelig vil have alle de gamle traditioner med. En frisk blomst i reverset fuldender dette smukke bryllupssæt.

Klik her for at komme tilbage til vores bryllupsguide. 

Classy suit og silkevest

Captain Fantastic

Morning suit