Marketing Manager på deltid (med mulighed for at vokse i rollen) + praktikanter søges
Hos Herrernes Magasin søger vi en erfaren og selvkørende deltids Marketing Manager, der kan løfte vores univers til nye højder – digitalt, kreativt og strategisk. Du er den, der tager vores idéer, vores gæster, vores historier og vores visuelle identitet og skaber markedsføring, der både rører, rammer og konverterer. Du har evnerne til at få det hele til at lyse. Du er typen, der får meget ud af lidt.
Du har erfaring med kampagner, der rammer hårdt – på Meta, i e-mailmarketing, på Shopify, instore og i tæt samarbejde med kollegerne på gulvet.
Dine ansvarsområder – der hvor magien bliver til strategi
Din rolle er at hjælpe med at gøre Herrernes Magasin synlig for alle dem, der endnu ikke ved, at de mangler os i deres liv.
Dine ansvarsområder:
-
Arbejde tæt sammen med ledelsen om budskaber, strategi og målsætninger
-
Løfte Herrernes Magasin til toppen af danskernes bevidsthed
-
Udvikling og eksekvering af kampagner og visuelt indhold
-
Strategi og eksekvering på Meta Ads og Google Ads
-
Sikre visuelt stærk kommunikation i Canva og Adobe-pakken
-
Stå for e-mail marketing, storytelling og nyhedsbreve
-
Opdatere hjemmesiden med skarpe og sammenhængende budskaber
-
Planlægning & koordinering af indhold til SoMe og Ads
-
Deltagelse i events, optagelser og photoshoots
-
Dokumentere og eksponere gæsteoplevelser og butiksliv
-
Udvikle og vedligeholde vores visuelle og kommunikative universer
-
PR-arbejde: Mapping og i dialog med vores influenter, journalister og samarbejdspartnere
Vi forestiller os, at du:
-
Har mange års erfaring i branchen og ønsker at arbejde mindre, men mere effektivt
-
Har solid erfaring med Meta, Google Ads, content creation og kreativ markedsføring
-
Kan skabe funnels, kampagnestrukturer og drive en stærk marketingmotor
-
Er visuelt stærk og hjemmevant i Canva og Adobe
-
Er struktureret, selvkørende og holder overblikket – også når butikken buldrer af liv
-
Er tryg ved kameraet – både foran og bag
-
Tænker i historier, detaljer, stemninger og æstetik
-
Er fleksibel og trives i et levende, menneskefyldt miljø
-
Er en, der eksekverer – ikke kun planlægger
-
Tager initiativ og skaber retning, når andre har travlt på gulvet
-
Er flydende i dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder:
Hos Herrernes Magasin bliver du en del af et lille, passioneret team, der arbejder tæt, ærligt og kreativt. Vi har en klar æstetisk og kommunikativ retning, men du får plads til at sætte dit aftryk – så længe du følger den røde tråd i vores univers.
-
En atmosfærefyldt arbejdsplads, hvor personlighed vægtes højt
-
Masser af kreativ frihed og mulighed for at sætte aftryk
-
Et sted hvor events, styling, design og storytelling smelter sammen
-
Kollegialitet, hvor alle løfter, overrasker positivt og skaber gæsteoplevelser ud over det sædvanlige
-
En hverdag fyldt med mennesker, historier og mode, der ændrer opfattelsen af, hvad stil kan være
Ser du dig selv her? Så send os endelig din ansøgning
I stedet for et klassisk motivationsbrev vil vi gerne se, hvordan du tænker – både strategisk, kreativt og praktisk.
Lav på én side dit bud på, hvordan du ville have grebet vores seneste UDSALG an – strategisk og kreativt?
Send din ansøgnings-opgave, CV og referencer til sb@herrernesmagasin.dk.
Emnefelt: Ansøgning – [Dit navn] – Marketing