14.01.24 Taget med bukserne nede

Artiklen har en kryptisk titel; 14.01.24 - en tilfældig dato, indtil nytårstalen, hvor H.M.Dronningen forvandlede, en stor del af Danmarks voksne mennesker, til en flok måbende royalister,  oppe af stolen, med  bukserne nede om anklerne. Nu er 14.01.2024 blevet historisk.  


Jeg er glødende royalist, og glæder mig, på en vemodig måde, over at Dronningen har vist at hun er styrmanden i sit liv, og monarkiets bedste i sit hjerte. Det er i mine øjne en sand leder, der ser mulighederne, at holdet omkring hende er klart, og motiveret giver ansvar fra sig. Jeg ville ønske at jeg havde samme evne.

Indrømmet, jeg gad godt være med til kroningen, til nytårskuren. - modtage den guldrandede invitation. Det lille stik vil nok altid være dér, når jeg taler om kongehuset, og sådan skal det være. Heldigvis, for mig, hjælper Herrernes Magasin tættere på de store mennesker i vores liv. 


Prinsen i kjole og royale underbukser.

For ikke så lang tid siden havde vi Prins Christian på besøg i Herrernes Magasin, han var afslappet og komfortabel. Det kendetegner måske vores kommende regent Kong Frederik d.10. og hans husholdning? De er til at tale med, og lader Danmark se at hverdagene rummer mange af de samme udfordringer, følelser og praktik , som du og jeg møder.  Prins Christian skulle have tøj, og ventede som så mange før ham midt i butikken i underbukser under krystallysekronen på jagt efter en kjole & hvid, til farmors jubilæum.  


Nu samles kjolerne for alvor

Vi har altid travlt i Herrenes Magasin når hoffet byder til ceremonier. Læs mere om kjole og hvid, også kaldet White tie- se udvalget hér. 


De der ikke har uniformer at trække i , inviteres til kjole og Hvidt


Beklædning ved Galla arrangementer, hoffet

Kjole og hvidt er en den mest formelle form for herrebeklædning i den vestlige garderobe, der anvendes ved gallaarrangementer.

 Det består af en en åbentstående lang kjolejakke med lange skøder (svalehale), en hvid skjorte med stivet bryst, hvid vest, hvid sløjfe, sløjfe og vest er ofte i piqué-vævet bomuldsstof. 

Kraven er altid med knækflip, og det kan være en aftagelig krave eller den kan være en fast del af skjorten, og i disse tilfælde er skjorten også typiske i piquéstof.

 Hertil bæres lange sorte bukser, med silkegalon , seler, samt sorte sokker og laksko. 

Som dekoration kan bæres høj hat og et hvidt halstørklæde i silke. Mulig dekoration er manchetknapper og lommeur i guld. Der kan også bæres hvide handsker, hvidt silkehalstørklæde og høj sort cylinderhat (hatten tages af indendørs). 


Handskerne har traditionelt været i glacéskind, men som i dag ofte er af stof. På engelsk kaldes gallapåklædningen white tie pga. den obligatoriske hvide sløjfe. Galladragten bruges blandt andet ved hoffet, bryllupper og større fester efter kl. 18. 


Kvindens påklædning til galla er en fuldlang gallakjole eller balkjole, og hertil smykker (eventuelt tiara), en lille håndtaske og lange handsker.


Visse loger som Frimurer-ordenen bruger kjole og sort med sort vest i stedet for den hvide.