Mærker

Vi har ikke tidligere nævnt vores mærker på hjemmesiden. Det er ret udsædvanligt i den danske modeverden. Herrernes Magasin handler med store mærker, der er bittesmå i Danmark. Så du bliver nok ikke helt beroliget af den lidte vi har besluttet at opgive her på siden. Boss, Tiger, Eton de fejler intet, andet end at alle sværger til dem; Det er David K´s filosofi at "vi med ensporet fokus på eet enkelt mærke opnår en enøjet sammensætning, utilstrækkelig variation og flokmentalitet, der keder os langsomt til døde". 

Vi præsenterer hele tiden nye drops fra ukendte leverandører, nogle gange bare een sæson fra eet lille mærke der har henrykket vores indkøbsteam.

Her er en lang række af de mere ukendte mærker vi forhandler, men som du bør kende til:

Bramante

Det er lækkert italiensk strik. Bramante fangede David K allerførst med deres hørstrik og hampton-agtige stil. Tiderne skifter og Bramantes temaer skifter konstant. Herrernes Magasin får lavet Cardigans, poloer, v-hals, tørklæder, veste og pullovers fra Bramante. Vi er deres eneste kunde i nordeuropa. De er kæmpestore i moderlandet, og et typisk eksempel på at vi har kvalitetsleverandører vi nordboer ALDRIG har hørt om før :-)

Germano

Bukser der huskes for pasform, italienske råvarer og seje designs eller farver. Vi er ikke en stor buksebutik. Men du finder et godt udvalg i lækre chino og bukser, fra 1200 kr. og op. Hvis du vil være alene på kontoret eller til festen i noget helt særligt, bliver vi nødt til at nævne Germano. Stor italiensk fabrik, der kun laver bukser. Virkeligt lækre kvaliteter, og ganske ukendt i Skandinavien.

Raparo

Roberto Raparo. Hold da mund hvor vi glæder os hver gang der er nyheder fra Raparo. Roberto fik David anbefalet af en læderleverandør, der arbejde med kængurohuder. Siden da har Raparo været en fast del af vores skosortiment. Hvert år designer Roberto og David K 1-2 ekstraordinære støvler eller sko. Der har fx været lakstøvler, grønne herrestøvler med rødt pelsfoer på programmet.

Savalli

Dansk design i italienske sko. lidt bredere for-fod , men håndlavet fra først til sidst. Især laksko dukker op i danske butikker fra Torben Sørensen og hans makker. 

Stange Berlin

Skræddersyede butterfly fra lille tysk fabrik. Der som en af de sidste syer på halsstørrelse. De taler kun tysk, og er mega gammeldags. Sådan er det med en 1934-Berliner produktion.. effektivt, nidkært og luksus.

2Blind2C

Peter Degn og væbner Lars Vegas, hjælper Herrernes Magasin med luksus særjakkesæt og blazere. De er prisfornuftige og virkeligt alsidige. Vi er taknemmelige over det samarbejde dette nye og fremadstormende mærke kan præstere. Lars var indkøbscehf i MR og Peter har stået for Henri LLoyd, Strelsson & Brax.

    David K på indkøbstur i London

    De `faste husvenner´ vælges fra samme kriterier som gæstemærker: Det skal være høj kvalitet gerne med et twist. Typisk er modehusene stolte og meget kendte i deres hjemlande, men vi har prøvet helt nye og hårdt kæmpende leverandører. Nogen gange dukker tingene ikke op, koreanske vindjakker, afrikanske stoffer til kapper; det er flere gange ikke gået fra leverandøren, men det er risikoen vi løber for at kunne bringe dig nyheder og nye variationer over de kendte klassikere.   

    Vi kan altid præstere de klassiske jakkesæt og sammensætninger, blot fra kvalitetsmærker du sikkert ikke kendte til. Det er en stor verden derude, kom og se lidt af det der ellers går vores næser forbi.

    God jagt!

     

    Det er ikke kun de unikke mærker vi går op i. Herrernes Magasin går ligeledes op i klimaet og hjemmesidens sikkerhed. 

    Støt KlimaetVi er SSL Sikret