Smoking til mænd

Smokinger er ofte den beklædningsdel, der overlever længst i garderoben, så hvis du ikke har én eller flere allerede, så få dig en smoking nu - og sørg for at den er opdateret, altså at den sidder pænt taljeret, og med korrekt ærme- og bukselængde. Det er sjældent en god idé at overtage en brugt smoking eller at leje én. Både fordi kvaliteten ofte er en sørgelig og tung polyester-sag, men også fordi snittet har ændret sig meget siden 90’erne og nullerne, og du får ikke længere ben af at dine bukser er 20 cm for lange. Alt for brede bukseben duer heller ikke længere. Der skal være facon på manden, og det er der ikke, hvis man ikke kan se hvor bagen slutter og gulvet begynder. 

 

Hvis smokingen sættes rigtigt sammen, så kommer vi mænd til at ligne en vis Hr 007, og det er da et godt udgangspunkt for en rigtig festlig fejring. Smokingens skarpe look er udgjort af som oftest en sort eller midnatsblå jakke og buks, med silkerevers på jakken, og silkegallon (silkestribe) på buksen, og derudover selvfølgelig med en rigtig smokingskjorte, samt en sort silke selvbinder butterfly og ikke mindst en laksko! Smykkerne hertil udgøres af dine manchetknapper og et dress-ur. Undlad for guds skyld at kombinere med dine vikingesmykker eller hightop sneakers, det er ganske enkelt ikke en del af opskriften. 

 

Hvis du ikke er helt fortrolig med den fulde smoking, og invitationen ikke nødvendigvis kræver det fulde antræk, så prøv istedet at tage dine sorte tætsiddende yndlingsjeans, og sæt dem for eksempel sammen med en af vores forrygende skarpe velour smokingjakker med silke-revers. Find hertil en flot laksko blandt vores store udvalg i Herrernes Magasin, så der virkelig bliver arbejdet med kontrasterne i dit sæt. 

 

Vi har også sorte smokingjakker i fine uldvævninger, der kan erhverves med ekstra buks, hvis den første er til rens. I øjeblikket er det mest populært med sjalskraven, men spidsreverset er også fantastisk og giver et powerfuldt udtryk og syner et bredt brystparti og en bred skulder. Husk også den uundværlige smokingskjorte, som selvfølgelig fås i flere varianter i Herrernes Magasin, både med almindelig flip eller knækflip, og med eller uden plisseringer på brystpartiet. Vi lover at vi nok skal hjælpe dig med at sætte det hele ordentligt sammen.